Vivi Aarkrog, Lead Auditor hos Bureau Veritas fortæller om:
Værktøjer til styrkelsen af trivslen og det psykiske arbejdsmiljø
En tommestok er et godt værktøj, når man skal indrette en ergonomisk korrekt arbejdsplads, men hvilken tommestok bruger man, når man skal styrke trivslen og det psykiske arbejdsmiljø? ISO 45001 er en global standard for arbejdsmiljøledelse, mens ISO 45003 er en guideline som har særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og det er eksempler på værktøjer, som virksomheder kan bringe i spil. Proaktivitet og systematik er centrale elementer, men også inddragelse og uddannelse af ledere spiller en afgørende rolle, og vi vil dykke ned i den globale guideline ISO 45003, som er en vejledning til at forebygge og håndtere psykosociale risici for derved at fremme de trivselsmæssige forhold på arbejdspladsen. Herefter vil vi høre om den praktiske implementering og effekt af ISO 45003 i den globale virksomhed Nestlé.