Stephanie Faber Dam, ESG-Manager, HOLMRIS B8 fortæller om:
ESG i praksis – bæredygtighed gennem hele produktets livscyklus
HOLMRIS B8 leverer nøglefærdige løsninger inden for indretning og møbler med plads til mennesker. 350 medarbejdere på ni lokationer i Nordeuropa laver løsninger inden for kontor, uddannelse, pleje, restaurant og hotel til kunder i mere end 50 lande i hele verden., og ud over virksomhedens to egne fabrikker leverer de også produkter fra mere end 1.000 andre leverandører. Virksomheden omsatte i 2023/24 for DKK 1,3 mia., og har bl.a. leveret løsninger til Danske Bank, Nykredit, Grundfos, Deloitte, Danfoss, Carlsberg og Lidl.
Siden virksomhedens start som savværk i 1914, har det cirkulære været en del af virksomhedens tankegang, og virksomheden har bl.a. plantet 120.000 træer. Virksomheden tilbyder en fuld returordning, hvor eksisterende møbler kan returneres, repareres, vedligeholdes, opskaleres eller genbruges, og virksomheden har doneret 102.000 møbler, som har fået nyt liv i andre rammer.
HOLMRIS B8 er miljøcertificeret efter ISO 14001, og klimamålene er godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Virksomheden har etableret et setup for dataindsamling, der integrerer målsætninger på både Environment, Social og Governance i ledelsessystemet. Der arbejdes med CO2e på produktniveau, hvor også valg af råvarer og reduktion af CO2e fylder. HOLMRIS B8 kan hjælpe sine kunder på vej mod opnåelse af deres bæredygtighedsmål og ambitioner.
Hør mere om bæredygtighed og cirkularitet, og hvordan HOLMRIS B8 også forbereder sig på rapportering efter kravene i Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).